Første skoledag!

Jeg havde min første skoledag tirsdag den 26, efter at mama og jeg havde været byen tynd efter en uniform. Jeg manglede stadigvæk lidt da jeg skulle i skole, men jeg lånte en af Paulas gamle pullover, så det gik :)
Camilla (en af mine venner) tog imod mig og viste mig ind i samlingssalen, hvor man hver morgen stiller op i rækker efter klassen. Så hejser man flaget (hvilket går utroligt langsomt) og slutter af med nationalsangen.
På min første dag vælger headmasteren så også at holde en lille velkomst tale til mig, hvilket jeg først forstod da han tilsidst i sætningen sagde Nanna. Så skulle alle folk selvfølgelig se den lille dansker, haha

Her i Argentina er alle menneskerne små, hvilket vil sige at jeg altså langtfra er den laveste mere! Føler mig nogengange helt høj :o

Spot en dansker!

 Men efter den samling går vi så op i klasserne, hvor mine klassekammerater dirigere mig hen til et bord.. Jeg følger bare halvforvirret efter hvad de siger, haha
Her i Argentina er det utrolig få med lyst hår, og har ikke mødt en eneste blondine endnu, så der blev kigget meget! Men alle er super søde i skolen, selvom at det er svært at kommunikere med dem. Der er et par der godt kan lidt engelsk, og resten bliver med en oversætter, men det skal bestemt ikke stoppe dem fra at spørge spørgsmål!
Deres top tre favorit spørgsmål er:
1) Har du en kæreste?
2) Kan du godt lide alkohol?
3) Hvad hedder du egentlig?
- I den rækkefølge :D

Det er en tand underligt at folk kigger sådan, og endnu mere underligt når drenge prøver at tage snigbilleder, man føler sig helt som en kendis!

Min lidt for store uniform.
Tøjstørrelserne hernede er vildt underlige! Min nederdel er for børn på 8 år (og den skal stadigvæk syes ind) og skjorten er en til børn på 12. Og den skal også syes meget ind. Jeg har fået en pullover nu der passer, den på billedet er også for stor :D

Purmamarca!

En hurtig opdate!
Det var meningen jeg skulle have været i skole idag, men da vi kom derhen skulle vi aflevere en masse papirer vi ikke havde taget med, og den skoleuniform som de sagde de havde lagt frem til mig, var der heller ikke :D Så istedet sagde jeg hej til Mica, og så kørte Mama og jeg rundt efter en uniform.
De er så søde, min familie :D De insisterer hårdt på at betale ALT for mig, selv hvis jeg skal på shopping eller bare ud med vennerne stikker skiftevis Papa og Mama penge i hånden på mig :D Jeg ender med at komme hjem med flere penge end jeg kom herned med, haha!

Når men det var et sidespring. Tilbage til hvad det her indlæg handler om: Purmamarca og bjerget med de syv farver!
Her igår (den 24.) kørte min familie til Purmamarca for at se på bjergene. Det var en lille (men meget flot) køretur.

Rio Grande, som også kan ses ude foran vores hus

Bjergene med syv farver i baggrunden

Et marked i Purmamarca

En af Mama og Papas venner ejer en restaurant i Purmamarca, så vi fik det bedste bord! (y)

Fra venstre er: Papa, Mama, Susanna/Abuela (bedstemor), Pablo og Pili

Mig og Pili

Jeg smagte Lama! Det var vildt godt

Udsigten fra vores bord

Papa gav mig en typisk taske fra Argentina, til skolen

Pablo, Mama og Papa

Mini kaktusser!

Skøn udsigt <3

 Man kunne give nogen pesos til nogen der stod i vejkanten, og så få lov at holde det der lille, søde lam. (lad være med at kigge på mit hår, meget vindblæst, hahaha)

Et lille hotel i Purmamarca.


Der var også sådan nogen små grave (som jeg ikke har nogen billeder af) som ligger oppe på klipperne. Folk tror at deres døde er tættere på gud på den måde. Pablo siger at vi en dag kan komme hen og klatre i bjergene, så vi også kan se de der små grave :)


Alt går strygende her i Jujuy ellers ;) Glæder mig dog til at starte i skole imorgen og få lov til at møde en masse på min egen alder :D
Det spanske halter lidt bagefter, hvilket er det eneste minus. Min familie lærer mig en masse ord, men når man ikke bruger ordene særlig tit, slipper det lynhurtigt ud igen. Dem man hører meget sidder dog fast, så det skal nok komme i sit eget tempo :D Det bliver rart at kunne snakke med Pili, og ikke kun Pili der snakker til mig :) (hvilket hun ellers er god til, haha)

Chao!

Afrejse, forsinkelse og ankomst! :D

Hejsa alle sammen!
Så kom dagen endelig hvor jeg skulle afsted. Den 19. August sagde jeg farvel til min familie og kørte så i tog til Kastrup med min farmor og lillesøster. Derhenne mødtes vi så med de andre udvekslingsstudenter inden vi samlet (uden forældre), gik hen for at checke vores bagage ind. Min håndbagage havde en lille overvægt på små 200 gram, men det var de vist temmelig ligeglade med :D
Efterfølgende skulle vi så hen på den 'kendte' trappe og få taget billeder. Den rigtige mening med det var vist at man skulle have alle sine ting med sig, have sagt farvel til resten og så bare gå... Jeg havde dog efterladt min bagage og telefon hos farmor og min lillesøster, så jeg måtte hurtigt stryge ned til dem, få en hektisk farvelkrammer og så skynde mig hen til de andre.

På flyet til Frankfurt fik vi dog besked på at skulle vente en time før vi kunne lette. Grunden lød på at de havde fundet en bombe fra anden verdenskrig i markerne omkring Frankfurt lufthavn, som de var nødt til at detonere før vi kunne lette. Vi regnede med at det galt alle flyene, så vi var helt rolige. En time blev til halvanden før vi endelig kunne komme afsted.
Det var en ubehagelig, ubehagelig, ubehagelig flyvetur! Jeg har aldrig oplevet rigtig turbulens før, så jeg endte med at bande hele vejen til Frankfurt..
I Frankfurt var vores fly til Buenos Aires lettet, så vi fik temmelig nedtrykte besked på at vente til dagen efter, klokken 21.20 på vores næste fly.. Øv. Til gengæld fik vi et superfedt hotel at sove på!

Dagen efter var vi i lufthavnen, hvilket overraskende nok var meget hyggeligt. Vi havde fået madbilletter på 15 euro hver, så sammen med en flok piger brugte jeg rigtig lang tid på en lille hyggelig restaurant.

Flyturen til Buenos Aires var lang.. Fik sovet omkring 6-7 timer af den 14 timers lange flytur, og aldrig i mit liv har jeg været på toilet så mange gange, bare for at kunne få lov at gå. Jeg så en del film, læste en lille bitte smule (ville ikke tænde lyset så de andre vågnede), og sov ellers.
Der var lidt turbulens, men efter den første flytur var man næsten vant til det.

Det var ventetiden i Buenos Aires der var hårdest. Man var træt af pokkers til, man følte sig småklam efter den lange flytur, havde fedtet hår.. Det var en lettelse da jeg endelig kunne boarde.
Selve flyturen til Jujuy var ikke ligefrem den bedste. Man kan roligt sige at argentinere flyver som de kører.

Jeg blev taget rigtig godt imod henne i Jujuy, hele min familie var der samt det meste af Rotary klubben, så det var en overvældende men god start :) Har ikke lige billeder fra det lige nu, men vil prøve at lægge nogen ind senere.

Igår (den 22.) var jeg ude i skolen og aflevere Pili sammen med Mama, i supermarked og om aftenen ude til en stor traditionel fest i Jujuy. De havde nogen små træhuse som de brændte af, og så var der et ENORMT hesteoptog (Med spanske heste!!!) hvor alle var klædt ud i gammelt tøj. Fantastisk oplevelse!
Det var for at vise dengang de oprindelige indbyggere tog fra Jujuy hvor de brændte alt ned, så det spanske folk ikke havde noget som helst da de skulle bygge det hele op igen.

Jeg vil lige smide nogen sidste billeder ind, og så stoppe inden det bliver for langt.
Til min familie hjemme i Danmark vil jeg lige tilføje, så i ikke er helt urolige, at jeg har fået den bedste familie man overhoved kunne tænke sig! Alle prøver at kommunikere, selv Papa der kun snakker få engelske ord. Mama snakker faktisk rigtig godt engelsk, og min bror Pablo snakker det flydende. Pili prøver at lærer at mig at udtale en masse ord, og jeg kan godt sige jer det er svært ;)
Men alt i alt er jeg så glad for min familie her i Argentina! De kunne ikke have været bedre :)

 Den smukke have

De har nektarin- og avokado træer!

En af kirkerne her i Jujuy

Vores udsigt <3

Pablo, mig og Pili