Så kom dagen endelig hvor jeg skulle afsted. Den 19. August sagde jeg farvel til min familie og kørte så i tog til Kastrup med min farmor og lillesøster. Derhenne mødtes vi så med de andre udvekslingsstudenter inden vi samlet (uden forældre), gik hen for at checke vores bagage ind. Min håndbagage havde en lille overvægt på små 200 gram, men det var de vist temmelig ligeglade med :D
Efterfølgende skulle vi så hen på den 'kendte' trappe og få taget billeder. Den rigtige mening med det var vist at man skulle have alle sine ting med sig, have sagt farvel til resten og så bare gå... Jeg havde dog efterladt min bagage og telefon hos farmor og min lillesøster, så jeg måtte hurtigt stryge ned til dem, få en hektisk farvelkrammer og så skynde mig hen til de andre.
Det var en ubehagelig, ubehagelig, ubehagelig flyvetur! Jeg har aldrig oplevet rigtig turbulens før, så jeg endte med at bande hele vejen til Frankfurt..
I Frankfurt var vores fly til Buenos Aires lettet, så vi fik temmelig nedtrykte besked på at vente til dagen efter, klokken 21.20 på vores næste fly.. Øv. Til gengæld fik vi et superfedt hotel at sove på!
Dagen efter var vi i lufthavnen, hvilket overraskende nok var meget hyggeligt. Vi havde fået madbilletter på 15 euro hver, så sammen med en flok piger brugte jeg rigtig lang tid på en lille hyggelig restaurant.
Flyturen til Buenos Aires var lang.. Fik sovet omkring 6-7 timer af den 14 timers lange flytur, og aldrig i mit liv har jeg været på toilet så mange gange, bare for at kunne få lov at gå. Jeg så en del film, læste en lille bitte smule (ville ikke tænde lyset så de andre vågnede), og sov ellers.
Der var lidt turbulens, men efter den første flytur var man næsten vant til det.
Det var ventetiden i Buenos Aires der var hårdest. Man var træt af pokkers til, man følte sig småklam efter den lange flytur, havde fedtet hår.. Det var en lettelse da jeg endelig kunne boarde.
Selve flyturen til Jujuy var ikke ligefrem den bedste. Man kan roligt sige at argentinere flyver som de kører.
Jeg blev taget rigtig godt imod henne i Jujuy, hele min familie var der samt det meste af Rotary klubben, så det var en overvældende men god start :) Har ikke lige billeder fra det lige nu, men vil prøve at lægge nogen ind senere.
Igår (den 22.) var jeg ude i skolen og aflevere Pili sammen med Mama, i supermarked og om aftenen ude til en stor traditionel fest i Jujuy. De havde nogen små træhuse som de brændte af, og så var der et ENORMT hesteoptog (Med spanske heste!!!) hvor alle var klædt ud i gammelt tøj. Fantastisk oplevelse!
Det var for at vise dengang de oprindelige indbyggere tog fra Jujuy hvor de brændte alt ned, så det spanske folk ikke havde noget som helst da de skulle bygge det hele op igen.
Jeg vil lige smide nogen sidste billeder ind, og så stoppe inden det bliver for langt.
Til min familie hjemme i Danmark vil jeg lige tilføje, så i ikke er helt urolige, at jeg har fået den bedste familie man overhoved kunne tænke sig! Alle prøver at kommunikere, selv Papa der kun snakker få engelske ord. Mama snakker faktisk rigtig godt engelsk, og min bror Pablo snakker det flydende. Pili prøver at lærer at mig at udtale en masse ord, og jeg kan godt sige jer det er svært ;)
Men alt i alt er jeg så glad for min familie her i Argentina! De kunne ikke have været bedre :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar