tirsdag den 30. december 2014

Jul!

Så kom julen til Jujuy! :D Eller hvad man nu skal kalde det. Skal jeg være helt ærlig har december været en utrolig hård måned.
Her i Argentina har de ikke rigtigt nogen juletraditioner som hjemme i Danmark. Man pynter en lillebitte smule op, i nogen huse mere end andre, ligesom hjemme :D I mit hus bestod det af et 50 cm højt plastik juletræ og et krybbespil.. Og så selvfølgelig de to søde perlejulemænd fra mine to små søskene derhjemme, og en julenisse ;) Jeg viste dem dog hvordan man fletter julehjerter til pebernødder
Jeg lavede også pebernødder, eller hvad man skal kalde dem :D De endte med noget der lignede brunkager, og smagte af pebernødder.. Men skidt pyt, de var vilde med det!

Selve julen foregik sådan her: om morgenen tog vi kortet fra Pili, som hun havde skrevet til julemanden, så det lignede at han havde været der :D Derefter gik madlavningen igang! Jeg lavede risalamande, skypede med familien for at sige glædelig jul, og tak for gaverne, og derefter tog vi i kirken. (tro det eller ej!)
Det var spændende nok, specielt da præsten gik rundt og plaskede vand på allesammen; har aldrig før set en præst smile så meget :D

Om aftenen (ved en 10 tiden) kom min bedstemor og mine onkler, og vi begyndte på julemiddagen. Selve middagen var bare ligesom en stor middag; der var ikke rigtigt nogen traditioner, bare det med de nu lige kunne bikse sammen :D Desuden manglede noget af hyggen ved det.. Der var ikke julelys, der var ikke mørkt udenfor, og så var det varmt. Man kan da altid sige at det var så langt fra jul for mig, så jeg ikke rigtigt tænkte over det var jul ;)
Jeg prøvede da også på at få dem til at spise risalamande, men nææhnej, det var de godt nok ikke ret vilde med.. Så mandelgaven røg i pakkespillet jeg også lavede med dem :D
Pakkespil var de til gengæld HELT vilde med!
Kan varmt anbefales til fremtidige udvekslingsstudenter ;)

Klokken 12 gik vi ud for at se fyrkværkeri og imens kom 'julemanden' (papa) og lagde alle gaverne frem.
Her fylder gaverne ikke så meget i julen.. Pili fik et enkelt spil, og så et stykke tøj og det var det. Den argentinske jul er mere omkring samværdet end om gaverne, som den danske jul har en tendens til at handle om :D
Efter gaveåbning og fyrkværkeri sluttede julen. Bagefter kunne man vælge at tage ud og feste med sine venner (jeg tog ud til et stort hus sammen med mine venner og forældre), eller man kunne vælge at gå i seng :D




En af de få juledekorationer i centeret

De små børn kunne sidde på skødet af julemanden.. Mig, Lu (fra Tyskland) og Agu (som kommer til Danmark næste år på udveksling!) sneg os derind og tog billeder da sikkerhedsvagten var væk.. Vi skulle jo lege julemænd! Uheldigvis har Lu billederne, så dem må i se en anden dag (hvis jeg husker det)

Da pigerne fra Tucuman var på besøg (Sophia fra østrig, Milena fra tyskland og Anna fra Danmark), lavede mig og Anna brunkartofler, frikadeller og 'brun sovs' (de har ingen kulør her, haha)

Vores mini juletræ

Endnu en pakke fra mor og Roald :D
(venter stadigvæk på pakken fra Momse og Moffi, den er ikke nået frem endnu.. Men venter i spænding!)

Lavede brunsviger til papa's fødselsdag :D Der blev også tegnet en mand på med glasur!

Den her går ud til derhjemme!
Hvis i mangler idéer til hjemmet så se her -en have inde i huset!

Sidste skoledag lavede den sidste klasse en 'Bomba' hvor de løb skrigende ned af skolegangen, smed med papir og heppede.. Vores skole tog det til næste level og smed med små bomber, uheldigvis blev de så også bortvist fra den sidste dag på grund af det.. Ups :D


Billed fra Jujuy

Fra vores favoritcafe Havanna, hvor alle tjenerne kender os ved navn, og hvor vi ikke behøver menukort, fik jeg da også lige gratis chokolade med den her lille besked ;)
Vi ved godt nok ikke hvem det var fra, men hvem siger nej til gratis chokolade!

mandag den 15. december 2014

Cena blanca!

Her i sidste uge var jeg så til den såkaldte Cena Blanca, som jeg lige vil fortælle noget om :D
Først; beklager for manglen af billeder, men ens mobil skulle have liv lige til om morgenen, så der blev kun taget 'professionelle' billeder, jaja :D

Ugen inden cena blanca var mig og Lu (tysk udvekslingsstudent fra min skole) hele byen rundt efter en frisør! Der deltager 4000 studenter til cena blanca, så vi var hele byen rundt for at finde noget ledigt til en rimelig pris :D Vi endte med at give 400 pesos (278 danske) for hår, makeup, falske øjenvipper og negle! Alt i alt er frisørene hernede utroligt, utroligt billige.. Folk tager nogengange til frisøren bare for at få en hårkur!
Nåmen søndag omkring klokken 2 (man skal mødes med skolen klokken 8 om aftenen!) stillede Lu og jeg os i kø, og vi endte med at vente i 4 timer! Og da det så var vores tur skulle man vente imellem 'workshopsne' -så jeg endte med at blive færdig 8.30... Så vi stressede hjem, fik kjolen på.. Og her skulle vi så lige finde en lynløsning, for stropperne var for lange. Så os frem med nålen, tage et par billeder bagefter og mere eller mindre løbe hen til skolen. Da vi nåede frem var vi en time forsinkede, og alligevel gik der yderligere 30 min før vi skulle gå, haha :D
Da skolen gik, går man ned af hovedgaden (også der vi malede på gaden), sammen med sin partner. Jeg gik sammen med min fætter Emi. På gåturen var der en helvedes masse fotografer, og som alting i Jujuy, blev det filmet så dem derhjemme også kunne vælge at se med på tv :D Har ikke engang tal på hvor mange gange jeg har været i Jujuyisk tv allerede ;)

Efter gåturen sagde jeg farvel til Emi, da han altså ikke er i promo(afgangs)klassen. Så mig og Lu fulgtes ad, fik armbånd på og gik ind til selve festen. Det var enormt! Men der skulle jo også være 4000 studenter, så self var det enormt :D
Men vi kom ind omkring klokken 10, festen var 100% uden alkohol, og så kunne man først komme ud igen klokken 6 om morgenen. De sidste 2 timer var utroligt tørre, men ellers var det en vildt god aften! Dj'en var knapt så god, men det skal da ikke ødelægge det argentinske festhumør! Så vi dansede, tog en masse billeder, og snakkede en masse med promoklassen..
Hold da op jeg kommer til at savne dem! Det bliver helt vildt underligt ikke at have dem der.

Den dag i dag (den 15 december) er mange allerede taget afsted til de byer de skal studere i, også Mica fløj til Buenos Aires igår, så det bliver underligt, når halvdelen af ens vennekreds bliver skåret af :( 
Det fede er jo så bare at man har venner i de store byer, så det er da en glimrende måde at komme ud og rejse på! ;) Desuden er jeg selv promo nu her efter sommerferien, så glæder mig til at se hvad det indebærer :D

Cena blanca er endnu en af traditionerne der stort set kun er fra Jujuy -resten af Argentina har dog noget lignende 


Og forresten sidder jeg ligenu og overvejer hvad jeg skal give min familie i julegave. Tog noget med fra Danmark, men synes alligevel jeg vil give lidt mere, fordi de er så søde ved mig ;) Hvis i har nogen idéer så foreslå det endeligt!

Nanna <3

Fra venstre: Mig, Gonzalo, Francisco, Mica, Camille (fra Switzerland, går også på min skole) og tilsidst Lu :D

lørdag den 6. december 2014

Billeder fra sydturen

Hola!
Så jeg har haft temmelig travlt igen igen, og har taget idag fri, fordi jeg imorgen skal til en fest kaldet 'cena blanca' (hvid middag). Det er den måde Jujuy fejre prom :D Alle på 5 årgang klæder sig ud i lange, hvide kjoler og drengene self i smoking! Egentlig er jeg kun 4 årgang, men fordi jeg ikke er der næste år, har jeg fået lov til at deltage i år, sammen med de andre udvekslingsstudenter :D
Men festen begynder klokken 8 om aftenen, og man kan først komme ud igen klokken 6 om morgenen -og det er alle skoler i HELE Jujuy der kommer til cena blanca, so der bliver mange mennesker!
Så imorgen skal man tidligt op, til frisør for at få ordnet negle, makeup og hår.. Og fordi det er Argentina har man ingen tid, men dukker op så tidligt som muligt ;)

Tilbage til emnet!
Fordi jeg har haft så travlt, har jeg ikke haft opdateret min blog med resten af sydturen.. Så jeg har besluttet mig for bare at smide en masse billeder ind, og så skrive et par linjer til hvert billede :D
Måske får jeg tid til senere at skrive mere detaljeret om sydturen, og ellers må i have ekstra meget at høre om når jeg kommer hjem :)
OBS OBS
De er IKKE i rækkefølge efter hvordan turen var, så lidt grund info:
Vi startede med at køre til Mendoza, så til Puerto Madryn, til Chalten, Calafate, Ushuaia og Bariloche :D Selvfølgelig havde vi stop i alle mulige andre små byer, men det var mest for en enkelt overnatning eller middag.. Så det her er hovedbyerne, hvor vi så noget.




I Ushuaia. Vi var ude i en naturpark hvor vi gik nogen små ture for at se den forskellige natur.

Bariloche, efter en tur med skiliften, for at se på udsigten.

På et lille madstop vi havde var vi ude og gå på stranden. På den her strand var altså vilde papegøjer, en masse hjemløse hunde og så de her flotte huler, eller hvad man nu skal kalde dem :D Hunden i ser er min lille tigermis, han var min bedste ven på vores tur til stranden (y)

Hvaler :D Som i kan se var de VILDT tæt på, i kan faktisk se båden i højre hjørne

På turen til Mendoza fandt vi ud af at der faktisk ER noget der er værre end flymad -busmad! Det her er ikke et billede af min mad, jeg spiste kun kagen, haha

Et billede fra vores lange gåtur i Chalten :D

Vi havde frontsæder på turen til Mendoza!

Et pigebillede fra Ushuaia :D Som i kan se er vejret viiildt lækkert i syd Argentina! Not, haha, det var en lettelse at komme hjem til varme Jujuy


Det her er et billede fra en skov i Bariloche. Det er en meget speciel 'gylden' skov. Forfatteren af Bambi var her, så skoven, og gav sig så til at skrive/tegne/noget Bambi -og man kan godt se hvor inspirationen kom fra


Endnu en af mine venner :D fritgånde heste på en farm i Puerto Madryn.
Vilde/fritgående heste er UTROLIG normalt syn i Argentina! Ikke så meget i syden, men i norden skal man ikke blive chokeret over at se en lille hesteflok rende rundt


Smukke Bariloche <3


Fællesbillede i Chalten :D


Endnu et fællesbillede.. Denne gang i Ushuaia/ tierra del Fuego(ildlandet)/Fin del mundo(verdens ende)
Begge dele er kaldenavne for Ushuaia :D


Skiliften op til udsigtspunktet


Da vi skulle ud og kigge på hvaler :D


Endnu et fællesbillede foran en af gletcherne 


Fin del Mundo :D

Nogen der kunne tænke sig en chokolade mobil? Ud over mig? ;) (Bariloche, som er kendt for sin gode chokolade.. Dog ikke nært så godt som europæisk!)

I Bariloche var vi ude på en farm med en anden klasse, hvor vi lavede små konkurrencer :D

Samme farm! Vi var også ude og 'ride' -Det var en tur på 10 min, men hey, vi var da oppe på hestene :D

Til ære for mit slikmonster af en mor, Charlotte ;) (Mendoza)


Vejret i Jujuy er for det meste perfekt! Det er ikke de 40 grader som der er i nogen steder i Argentina, hvor man ikke kan holde ud at leve.. Her er der nogengange overskyet, nogengange sol, men fordi vi er så højt oppe i bjergene så føltes det utroligt lækkert når der er sol :D Det giver lige 5 grader+
Når solen tilgengæld er væk (fx. om natten) er det for det meste nogenlunde køligt, hvilket betyder man kan sove.. Perfekt!
I Januar (regnsæson) tager jeg til Brazil med min familie :D Så det bliver vildt lækkert! Og ellers tager jeg hen til min veninde i Santa Fe og er et stykke tid.. Tja og så kommer jeg til at leve ved poolen :D Jeg har sommerferie nu og 3 måneder frem, så det er bare luksus.. Bag efter sommerferien har jeg kun omkring 4 måneder tilbage! Det er helt uhyggeligt at tænke på hvor lidt tid jeg egentlig har :(

Man kan overhoved ikke fornemme det er jul her.. Ingen juletræer, intet pynt i gaderne, ingen mørke aftener med varm kakao.. Så ja.. Jeg savner julen og julehyggen helt vildt, hvilket spanskundervisningen har lidt under for de to sidste gange ;) Hendes tavle har en countdown til jul, og hendes hus med julehjerter og andet nemt julepynt :D


Jeg vil ende her fordi vi skal til at spise frokost, og bagefter sy kjolen til :) I får helt sikkert et opslag om Cena Blanca, men nok først om 2 ugers tid, da vi får besøg fra Tucuman (3 piger fra sydturen), så der skal bages pebernødder og brunkager med Anna :D

Chaaauu!