lørdag den 6. december 2014

Billeder fra sydturen

Hola!
Så jeg har haft temmelig travlt igen igen, og har taget idag fri, fordi jeg imorgen skal til en fest kaldet 'cena blanca' (hvid middag). Det er den måde Jujuy fejre prom :D Alle på 5 årgang klæder sig ud i lange, hvide kjoler og drengene self i smoking! Egentlig er jeg kun 4 årgang, men fordi jeg ikke er der næste år, har jeg fået lov til at deltage i år, sammen med de andre udvekslingsstudenter :D
Men festen begynder klokken 8 om aftenen, og man kan først komme ud igen klokken 6 om morgenen -og det er alle skoler i HELE Jujuy der kommer til cena blanca, so der bliver mange mennesker!
Så imorgen skal man tidligt op, til frisør for at få ordnet negle, makeup og hår.. Og fordi det er Argentina har man ingen tid, men dukker op så tidligt som muligt ;)

Tilbage til emnet!
Fordi jeg har haft så travlt, har jeg ikke haft opdateret min blog med resten af sydturen.. Så jeg har besluttet mig for bare at smide en masse billeder ind, og så skrive et par linjer til hvert billede :D
Måske får jeg tid til senere at skrive mere detaljeret om sydturen, og ellers må i have ekstra meget at høre om når jeg kommer hjem :)
OBS OBS
De er IKKE i rækkefølge efter hvordan turen var, så lidt grund info:
Vi startede med at køre til Mendoza, så til Puerto Madryn, til Chalten, Calafate, Ushuaia og Bariloche :D Selvfølgelig havde vi stop i alle mulige andre små byer, men det var mest for en enkelt overnatning eller middag.. Så det her er hovedbyerne, hvor vi så noget.




I Ushuaia. Vi var ude i en naturpark hvor vi gik nogen små ture for at se den forskellige natur.

Bariloche, efter en tur med skiliften, for at se på udsigten.

På et lille madstop vi havde var vi ude og gå på stranden. På den her strand var altså vilde papegøjer, en masse hjemløse hunde og så de her flotte huler, eller hvad man nu skal kalde dem :D Hunden i ser er min lille tigermis, han var min bedste ven på vores tur til stranden (y)

Hvaler :D Som i kan se var de VILDT tæt på, i kan faktisk se båden i højre hjørne

På turen til Mendoza fandt vi ud af at der faktisk ER noget der er værre end flymad -busmad! Det her er ikke et billede af min mad, jeg spiste kun kagen, haha

Et billede fra vores lange gåtur i Chalten :D

Vi havde frontsæder på turen til Mendoza!

Et pigebillede fra Ushuaia :D Som i kan se er vejret viiildt lækkert i syd Argentina! Not, haha, det var en lettelse at komme hjem til varme Jujuy


Det her er et billede fra en skov i Bariloche. Det er en meget speciel 'gylden' skov. Forfatteren af Bambi var her, så skoven, og gav sig så til at skrive/tegne/noget Bambi -og man kan godt se hvor inspirationen kom fra


Endnu en af mine venner :D fritgånde heste på en farm i Puerto Madryn.
Vilde/fritgående heste er UTROLIG normalt syn i Argentina! Ikke så meget i syden, men i norden skal man ikke blive chokeret over at se en lille hesteflok rende rundt


Smukke Bariloche <3


Fællesbillede i Chalten :D


Endnu et fællesbillede.. Denne gang i Ushuaia/ tierra del Fuego(ildlandet)/Fin del mundo(verdens ende)
Begge dele er kaldenavne for Ushuaia :D


Skiliften op til udsigtspunktet


Da vi skulle ud og kigge på hvaler :D


Endnu et fællesbillede foran en af gletcherne 


Fin del Mundo :D

Nogen der kunne tænke sig en chokolade mobil? Ud over mig? ;) (Bariloche, som er kendt for sin gode chokolade.. Dog ikke nært så godt som europæisk!)

I Bariloche var vi ude på en farm med en anden klasse, hvor vi lavede små konkurrencer :D

Samme farm! Vi var også ude og 'ride' -Det var en tur på 10 min, men hey, vi var da oppe på hestene :D

Til ære for mit slikmonster af en mor, Charlotte ;) (Mendoza)


Vejret i Jujuy er for det meste perfekt! Det er ikke de 40 grader som der er i nogen steder i Argentina, hvor man ikke kan holde ud at leve.. Her er der nogengange overskyet, nogengange sol, men fordi vi er så højt oppe i bjergene så føltes det utroligt lækkert når der er sol :D Det giver lige 5 grader+
Når solen tilgengæld er væk (fx. om natten) er det for det meste nogenlunde køligt, hvilket betyder man kan sove.. Perfekt!
I Januar (regnsæson) tager jeg til Brazil med min familie :D Så det bliver vildt lækkert! Og ellers tager jeg hen til min veninde i Santa Fe og er et stykke tid.. Tja og så kommer jeg til at leve ved poolen :D Jeg har sommerferie nu og 3 måneder frem, så det er bare luksus.. Bag efter sommerferien har jeg kun omkring 4 måneder tilbage! Det er helt uhyggeligt at tænke på hvor lidt tid jeg egentlig har :(

Man kan overhoved ikke fornemme det er jul her.. Ingen juletræer, intet pynt i gaderne, ingen mørke aftener med varm kakao.. Så ja.. Jeg savner julen og julehyggen helt vildt, hvilket spanskundervisningen har lidt under for de to sidste gange ;) Hendes tavle har en countdown til jul, og hendes hus med julehjerter og andet nemt julepynt :D


Jeg vil ende her fordi vi skal til at spise frokost, og bagefter sy kjolen til :) I får helt sikkert et opslag om Cena Blanca, men nok først om 2 ugers tid, da vi får besøg fra Tucuman (3 piger fra sydturen), så der skal bages pebernødder og brunkager med Anna :D

Chaaauu!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar