mandag den 15. december 2014

Cena blanca!

Her i sidste uge var jeg så til den såkaldte Cena Blanca, som jeg lige vil fortælle noget om :D
Først; beklager for manglen af billeder, men ens mobil skulle have liv lige til om morgenen, så der blev kun taget 'professionelle' billeder, jaja :D

Ugen inden cena blanca var mig og Lu (tysk udvekslingsstudent fra min skole) hele byen rundt efter en frisør! Der deltager 4000 studenter til cena blanca, så vi var hele byen rundt for at finde noget ledigt til en rimelig pris :D Vi endte med at give 400 pesos (278 danske) for hår, makeup, falske øjenvipper og negle! Alt i alt er frisørene hernede utroligt, utroligt billige.. Folk tager nogengange til frisøren bare for at få en hårkur!
Nåmen søndag omkring klokken 2 (man skal mødes med skolen klokken 8 om aftenen!) stillede Lu og jeg os i kø, og vi endte med at vente i 4 timer! Og da det så var vores tur skulle man vente imellem 'workshopsne' -så jeg endte med at blive færdig 8.30... Så vi stressede hjem, fik kjolen på.. Og her skulle vi så lige finde en lynløsning, for stropperne var for lange. Så os frem med nålen, tage et par billeder bagefter og mere eller mindre løbe hen til skolen. Da vi nåede frem var vi en time forsinkede, og alligevel gik der yderligere 30 min før vi skulle gå, haha :D
Da skolen gik, går man ned af hovedgaden (også der vi malede på gaden), sammen med sin partner. Jeg gik sammen med min fætter Emi. På gåturen var der en helvedes masse fotografer, og som alting i Jujuy, blev det filmet så dem derhjemme også kunne vælge at se med på tv :D Har ikke engang tal på hvor mange gange jeg har været i Jujuyisk tv allerede ;)

Efter gåturen sagde jeg farvel til Emi, da han altså ikke er i promo(afgangs)klassen. Så mig og Lu fulgtes ad, fik armbånd på og gik ind til selve festen. Det var enormt! Men der skulle jo også være 4000 studenter, så self var det enormt :D
Men vi kom ind omkring klokken 10, festen var 100% uden alkohol, og så kunne man først komme ud igen klokken 6 om morgenen. De sidste 2 timer var utroligt tørre, men ellers var det en vildt god aften! Dj'en var knapt så god, men det skal da ikke ødelægge det argentinske festhumør! Så vi dansede, tog en masse billeder, og snakkede en masse med promoklassen..
Hold da op jeg kommer til at savne dem! Det bliver helt vildt underligt ikke at have dem der.

Den dag i dag (den 15 december) er mange allerede taget afsted til de byer de skal studere i, også Mica fløj til Buenos Aires igår, så det bliver underligt, når halvdelen af ens vennekreds bliver skåret af :( 
Det fede er jo så bare at man har venner i de store byer, så det er da en glimrende måde at komme ud og rejse på! ;) Desuden er jeg selv promo nu her efter sommerferien, så glæder mig til at se hvad det indebærer :D

Cena blanca er endnu en af traditionerne der stort set kun er fra Jujuy -resten af Argentina har dog noget lignende 


Og forresten sidder jeg ligenu og overvejer hvad jeg skal give min familie i julegave. Tog noget med fra Danmark, men synes alligevel jeg vil give lidt mere, fordi de er så søde ved mig ;) Hvis i har nogen idéer så foreslå det endeligt!

Nanna <3

Fra venstre: Mig, Gonzalo, Francisco, Mica, Camille (fra Switzerland, går også på min skole) og tilsidst Lu :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar